Havets Folkemøde 2026 – En folkefest i vandkanten for hele familien
- Tid
- 11:00 - 16:00
- Sted
-
Strandens Hus
Østre Strandvej 26,
2680 Solrød Strand
Bibliotek
Solrød Bibliotek og KulturhusGlæd jer til en dag med frisk havluft, fællesskab og oplevelser i vandkanten for både børn og voksne. Kom og oplev inspirerende oplæg med bl.a. vejrvært Peter Tanev og biolog Anders Kofoed, lyt til debatter, gå på opdagelse i informationsstande, deltag i workshops og prøv sjove aktiviteter for hele familien.
Vi glæder os til at se jer til en folkefest i vandkanten!
Se det fulde program på www.solrod.dk/hf26 - Hold øje med siden, da den opdateres løbende.
Havets Folkemøde er støttet af Nordea Fonden, Nordjyllands Fonden og Velux Fonden.
Oplev Peter Tanev og Anders Kofoed
På scenen kan man blandt andet opleve vejrvært og klimaekspert Peter Tanev, der giver et levende indblik i, hvordan vejr og klima påvirker havet. Oplev også biolog Anders Kofoed, kåret til Danmarks bedste naturformidler 2026 og kendt fra TV 2’s Go’ morgen Danmark. Med humor, begejstring og stor viden tager han publikum med på en levende rejse ind i havets forunderlige verden.
Lyt til debatter
Mød eksperter, politikere og borgmestre fra Køge Bugt Alliancen i debatter om bl.a. Køge Bugt som marin naturnationalpark – og om visioner og konkrete handlinger for havets fremtid.
Prøv kræfter med havet
Langs vandet kan man møde de lokale foreninger i Strandens Hus og bl.a. mærke varmen til saunagus, prøve kræfter med surfing og kajak og opleve Beredskabet i aktion. I informationsstandene deler blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, Solrød Kommune, Køge Stenrev og Øresund Patrol viden om havet, Køge Bugt og de udfordringer, havmiljøet står overfor.
For nysgerrige børn
For børnene venter sjove og lærerige aktiviteter med blandt andre Den Rullende Naturskole, Opfinderskolen og Havmiljøvogterne – med plads til både nysgerrighed, kreativitet og krible-krable-oplevelser.
Sammen om havets fremtid
Havets Folkemøde er et samarbejde mellem Køge Bugt Alliancen og Danmarks Naturfredningsforening og sætter fokus på havmiljøet i Køge Bugt og Øresund – og på det hav, vi elsker, bruger og er afhængige af.
Vil du vide mere om Havets Folkemøde eller evt. være frivillig, kan du kontakte projektleder Line Barklund på lba@solrod.dk eller 29 25 58 84.